 |
Materialistbranchen har rødder helt tilbage til 1800-tallet. Det var på
den tid meget almindelig, at en farmaceut, der ikke kunne få et apotek,
startede en materialhandel.
Materialhandlerne solgte bl.a. kemikalier, foderstoffer, fotoartikler,
vaskepulver, urter og krydderier.
Mange blandede også selv cremer, hårvand, barbersprit og skintonic. |
|
| |
|
|
|
1949 |
En lille flok materialister fandt ud af, at de kunne få mængderabat,
hvis de foretog fællesindkøb. Efterhånden kom flere og flere
materialister med i dette indkøbssamarbejde, og i 1949 var Matas A/S (MATerialisternes
AktieSelskab) en realitet.
Selskabet blev grundlagt den 13. november 1949. Matas startede med en
aktiekapital på 15.000 kr. samt et lager på kun 40 m2. En aktie kostede
500 kr.
Matas A/S skulle kun tjene til den egentlige drift samt små henlæggelser
til konsolidering men ikke til et egentligt overskud.
Samarbejdet blev en kolossal succes. Det første år solgte Matas A/S for
537.000 kr. men måtte dog notere et underskud på 24,50 kr. – det første
og eneste underskud i selskabets historie.
Allerede året efter grundlæggelsen talte aktionærkredsen 60 butikker, og
den landsdækkende struktur var en kendsgerning. |
|
| |
|
|
|
1951 |
Matas A/S satte sig op imod ”apotekermonopolet”. En anordning fra 1929
fastslog, at enhver form for lægemidler, herunder også vitaminer, kun
måtte forhandles af apotekerne.
Matas begyndte at sælge de første Matas ascorbinsyre-tabletter med det
resultat, at kæden fik politiet på nakken.
Pressen fik nys om sagen og satte spørgsmålstegn ved, at forbrugerne
skulle betale overpris for vitaminer. Handlen blev dog erklæret for
ulovlig, og Matas A/S anlagde retssag.
Der skulle gå næsten seks år, inden der lå en afgørelse. Den fastslog,
at mindst 38 af vitaminpræparaterne i handlen var kosttilskud og ikke
lægemidler.
Matas A/S begyndte selv at fremstille og markedsføre egne mærker under
Matas navnet. |
|
| |
|
|
|
1956 |
Matas A/S præsenterede sit første Matas logo, og året
efter blev der indgået samarbejde med Steins Laboratorium samt opstillet
en grundlov for alle Matas produkter.
Dette indebar, at Matas produkter ikke måtte indeholde skadelige
stoffer, at de vægt- og rummæssigt skulle indeholde det, som var angivet
på emballagen, samt at der altid skulle være samme ensartede kvalitet.
Et par år senere udkom den første Matas avis i 700.000 eksemplarer, et
oplag, der var 4½ gange større end den største avis i landet.
|
|
| |
|
|
|
1967 |
Stribedesignet blev udviklet, og de første flaskevarer
med striber på så dagens lys. Det var bl.a. skintonic, ansigtsvand og
fugtighedslotion.
Der var nu over 150 Matas materialister, og omsætningen rundede de 30
millioner kr. |
|
| |
|
|
|
1974 |
Vital Shoppen blev introduceret som resultat af den
helsekostbølge, der skyllede ind over Europa.
Der var nu lige under 200 Matas butikker. |
|
| |
|
|
|
1980 |
Den blå/hvide Matas butiksprofil blev introduceret. Det
er stadig et grundelement i den nuværende butiksprofil. |
|
| |
|
|
|
1989 |
Matas A/S havde 40 års jubilæum, som blev fejret på flotteste maner med
hele tre anerkendelser:
Kæden blev kåret som den mest ”excellente” detailkæde og modtog samtidig
både MMM prisen og Årets Guldkorn for den bedste ugeblads-annonce.
|
|
| |
|
|
|
90’erne |
Miljøet spillede en stor rolle hos Matas. Det
landsdækkende Matas Retursystem blev iværksat, og vi blev dermed den
første kæde i Danmark, som tog emballage retur og sikrede genbrug.
Matas Miljøfond blev ligeledes oprettet i 1994 - og i
1995 blev de første to Matas produkter svanemærkede.
Der er siden kommet flere til, så Matas i dag tilbyder ca. 60
svanemærkede egenvarer. |
|
| |
|
|
|
1997 |
Matas A/S flyttede fra Farum til Rørmosevej i Allerød, hvor hele
lagerfunktionen også blev samlet. Kæden startede i sin tid med et lager
på 40 m2, og i dag strækker det sig over 10.000 m2. |
|
| |
|
|
|
1999 |
Matas A/S fyldte 50 år. I jubilæumsåret åbnede to butikker i Malmö. |
|
| |
|
|
|
2001 |
Håndkøbsmedicinen blev endelig liberaliseret, og Matas
kan nu tilbyde kunderne en række produkter på dette område. |
|
| |
|
|
|
2005 |
Det nye koncept Matas MediCare blev introduceret.
Den nye banebrydende afdeling tilbyder et bredt sortiment inden for
dermo-kosmetisk hudpleje, håndkøbsmedicin, sygepleje samt veterinære
lægemidler. |
|
| |
|
|
|
2006 |
Kæden har nu 292 butikker.
En ny generation af Striber ser dagens lys. Striberne
er med helt i front, når det gælder kvalitet, sundhed og miljø.
Matas kædens aktionærer modtager købstilbud bl.a. fra
kapitalfonden CVC Capital Partners. Et klart flertal beslutter i juni at
ændre Matas’ vedtægter, så der kan etableres en ny ejerstruktur.
Individuelle forhandlinger mellem butikkernes indehavere og CVC Capital
Partners pågår over efteråret 2006. |
|
| |
|
|
|
2007 |
Den 28. februar overgår Matas til en ny ejerstruktur. Størstedelen af
butikkerne indgår nu i en kapitalkæde, hvor CVC Capital Partners
har aktiemajoriteten.
De privatejede butikker (herunder Matas Solrød) samarbejder
fortsat med Matas A/S om levering af Stribevarer og fælles kampagner. |
|
| |
|
|
|
2009 |
Matas kæden fylder 60 år.
Jubilæet fejres med konkurrencer med flotte præmier til kunderne.
Endvidere markeres det med salg af særlige prikkede produkter, der
støtter De Danske Julemærkehjem, som i alt modtager
over en kvart million kroner af Matas. |
|
| |
|
|
| 2010 |
Matas
åbner i efteråret 2010 sin nye
kundeklub Club Matas,
der allerede ved årsskiftet har
opnået et medlemstal på 400.000.
|
|
| |
|
|
| |
For at se vores landsdækkende hjemmeside |
|
| |
|
|
| |
klik her
www.matas.dk |
|
| |

|
|
| |
|
|
| |
Matas
A/S
Rørmosevej 1
3450 Allerød
Telefon 4816 5555
Fax 4816 5500
e-mail:
info@matas.dk |
|
| |

|
 |